Ved spørgsmål kan du kontakte hos her: Salg & Vejledning - Se her for Tilbud & Restlager - - -
Kontakt os på 9854.8767 - eller fax. 9854.8667 eller mail
Hos SkovTrup har vi 5.500m2 lagerbeholdning med Miljørigtigt RobinieTræ klar til dig - Se generel prisliste her!
VELKOMMEN HØJBEDE I TRÆ GYNGESTATIV PERGOLA TRÆBADEKAR HAVEMØBLER HANDELS INFO. Nyheder & presse
ROBINIE TRÆ PLANTEKASSER HÆNGEKØJER TRÆ TERRASSE PLANTEKUMMER LOUNGE MØBEL TÆKKESPÅN MK NYHEDSBREVE
ANVENDELSE
EGENSKABER
HOLDBARHED
TRÆ OG MILJØ
ROBINIE - UK
PÆLE - STOLPER MV. ->
PÆLE TIL HEGN MV.
AFBARKEDE - PUDSEDE
PÆLE TIL VILDTHEGN
KERTNETRÆ - SPLINTFRI
BRÆDDER & KALMAR
PULLERT & BRÆDDER
STOLPER & BJÆLKER
HAVEHEGN - H STOLPE
EGETRÆ - EGESVELLER
PÆLEORM - TRÆPÆLE
PRIS & LAGERLISTER ->
PRIS NATUR PÆLE
PRISLISTE-STOLPER
SAVET MATERIALE
PRIS HAVEMØBLER
PRIS BØDKERVARER
PRIS PLANTEKASSER
PRISER - TRÆPILLER
ANDRE SKOVTRUP WEB
RESTLAGER SALG ->
KONTAKT PERSONER
GENEREL PRISLISTE
Følgende er for dem vil vide mere om ROBINIE hårdttræ med specielle egenskaber.
Vi ønsker god fornøjelse med læsningenog hjælper gerne med yderliger info. : admin@robinie.dk

Se iøvrigt info. fra Viden om Træ - Teknologisk Institut - Træ i jordkontakt
Se her for datablad på standard Varelager af robinie træ fra SkovTrup.
Se her for Certificeringskode NC-COC-013021 for Lærk, Eg og robinie træ fra SkovTrup.

Som forårs nyhed tilbyder SkovTrup robinie frø til plantning - sjovt at have det træ der har produceret materialerne anvendt til ens terrasse, højbede, pergola, mv. - stående i ens egen have!!

Venstre billede viser en ungarsk ROBINIE plantage i drift - Højre billede viser et savet kalmar brædt.
Robinie hårdttræ - plantagedrevet skovbrugHårdttræ - her som kalmarbrædt
Følgende er fra Teknologisk Institut´s hjemmeside.

Fysiske og mekaniske egenskaber for Robinia hårdttræ (haardttrae) & andre træsorter:

Fysiske og mekaniske egenskaber er ved træfugt på 12%, når ikke andet er angivet.

Densitet, 12% træfugt -> kg/m3 580-704-760-862-900
Densitet, 0% træfugt -> kg/m3 540-668-720-819-870
Bøjningsstyrke -> MPa 103-134-169
Elasticitetsmodul (nedbøjning) -> MPa 10.100-14.100-17.800
Trykstyrke i fiberretningen -> MPa 62-72-81
Forskydningsstyrke -> MPa 11-12,8-17,1
Hårdhed, [Brinell], Endetræ -> MPa 6,7-7,8-8,8
Hårdhed, [Brinell], Sidetræ -> MPa 2,8-3,4-4,7

Sammenligning mellem følgende træarter:

Densitet kg/m3 ved 12% fugt // Hårdhed (Brinell) Sidetræ kp/mm2 // Trykstyrke
langs fibretning MPa // Bøjestyrke
MPa // Elasticitet GPa

Robinie haardttrae - Robinia pseudoacasia L.
Densitet kg/m3 ved 12% fugt -> 580-760- 900
Hårdhed (Brinell) Sidetræ kp/mm2 3,4
Trykstyrke langs fibretning MPa -> 62-81
Bøjestyrke MPa -> 103-169
Elasticitet GPa -> 10,1-17,8

Bøg - Fagus sylvatica L.
Densitet kg/m3 ved 12% fugt -> 690-710-750
Hårdhed (Brinell) Sidetræ kp/mm2 2,8
Trykstyrke langs fibretning MPa -> 52-56
Bøjestyrke MPa -> 105-118
Elasticitet GPa -> 10-16

EG - Quercus robur L.
Densitet kg/m3 ved 12% fugt -> 670-710-760
Hårdhed (Brinell) Sidetræ kp/mm2 3,4
Trykstyrke langs fibretning MPa -> 53-65
Bøjestyrke MPa -> 90-100
Elasticitet GPa -> 10-13

Skovfyr - Pinus sylvestris L.
Densitet kg/m3 ved 12% fugt -> 500-520-540
Hårdhed (Brinell) Sidetræ kp/mm2 1,6
Trykstyrke langs fibretning MPa -> 45-47
Bøjestyrke MPa -> 83-89-100
Elasticitet GPa -> 10-12
Træ i jord - Viden om Træ 5/2004

Man skal tænke sig om, når træ anvendes i jordkontakt. Ikke alle træarter kan anvendes ubeskyttet. Nogle skal trykimprægneres for at holde, mens andre kan klare sig uden yderligere træbeskyttelse i mere end 20 år. Valget afhænger af kravene til levetiden, konstruktionen, påvirkningen og muligheden for at vedligeholde træet. I dette nummer af Viden om Træ ser vi på træs naturlige holdbarhed i jordkontakt, og hvordan det kan beskyttes.
HER SES ANGREBET NÅLETRÆ
I de seneste år har der været stor opmærksomhed omkring imprægnering og kemisk træbeskyttelse. En stigende miljøbevidsthed har betydet, at kravene til imprægneringsmidlernes indvirkning på miljøet og sundheden er blevet skærpet. Senest med indførelsen af Biociddirektivet.

Som følge af den store fokus på miljøbelastningen fra imprægneringsmidler er mange alternativer til imprægneret træ dukket op. Ofte ser man forklaret, at thuja, lærk og douglas skulle være lige så holdbare som trykimprægneret træ - eller at en overfladebehandling er tilstrækkelig til at give træet den ønskede bestandighed.

Men der er så mange faktorer, der spiller ind på holdbarheden af træet, når det har jordkontakt, at vi alt for ofte oplever, at disse forbehold ikke er nok til at opnå et tilfredsstillende resultat.
HOLDBARHED AF ROBINIETRÆ MV.
Figur 1. Vejledende levetider for trædele anvendt i jordkontakt. Forhold som trækvalitet, dimension og lokale jordforhold spiller en afgørende rolle for holdbarheden. Grundingsolie er godt, men desværre ikke nok til at beskytte træ i jordkontakt.

Jordkontakt og holdbarhed. Med begrebet jordkontakt menes, at træet er i kontakt med jord eller ferskvand og således har en permanent træfugt på mere end 20%. Dermed er træet modtagelig over for angreb af træ­nedbrydende svampe. Med kontakt menes også de dele af konstruktionen, der er over jord som f.eks. hegnspæle, der kan angribes af eksempelvis borebiller. Det er nemlig i området mellem jord og luft, at der er en høj træfugtighed og et betydeligt luftskifte. Derfor er det ofte i denne zone, at der er optimale betingelser for trænedbrydende svampe.

På dansk anvendes to begreber for træs naturlige holdbarhed: »varighed«, som alene refererer til tid og »holdbarhed«, som foruden varighed også bruges om mekanisk styrke. I det følgende er benyttet betegnelsen holdbarhed, som også anvendes i de standarder, der nævnes i faktaboksen på side 4.

Træs varighed i jordkontakt
Brugen af træ er ofte styret af eksemplets magt. Dvs. at vi - fornuftigt nok - bruger træet på den måde, vi har set det lykkes for andre. Hvad angår træets holdbarhed over for nedbrydning, sker det ofte efter simple velprøvede tommelfingerregler. Dette betyder i nogle tilfælde, at vi ikke udnytter træets holdbarhed til fulde. Med en mere detaljeret viden om, hvilke træ- og konstruktionstyper, der giver en god holdbarhed under de ønskede forhold, kan vi bruge træet til flere formål uden at begå fejl.


Vi har et rimeligt kendskab til levetider for ubehandlet kernetræ i jord (DS/EN 350-2). Splinttræs levetid i jord er normalt mindre end 2 år. Trykimprægneres splintveddet, opnår det en større holdbarhed end kerneveddet. Det er kendt viden, at eg har en stor naturlig holdbarhed. Mindre kendt er det, at robinie faktisk har en endnu bedre holdbarhed end eg, se figur 1.

Figuren viser vejledende levetider for trædele anvendt i jordkontakt. Forhold som trækvalitet, tværsnitsdimensioner, konstruktionens udformning og lokale forhold vil have betydning for den aktuelle levetid. Derfor ses der også en meget stor spredning i levetiden for den enkelte træart. Figuren gælder udelukkende ubehandlet kernetræ.

Splinttræ fra alle træarter er klassificeret som »ikke holdbar«. Levetiderne har udgangspunkt i langvarige, engelske undersøgelser The biological natural durability of timber in ground contact, G.A: Smith & R. J. Rosten, 1996, BRE, DS/EN 350-2 samt erfaringsmateriale.

"Selvimprægnerende" træarter
En del brugere ønsker ikke at anvende trykimprægneret træ. Som alternativ til dette produkt, ser man anbefalet de såkaldte selvimprægnerende træarter, som dækker over arterne thuja, lærk og douglasgran. Med betegnelsen menes, at disse træarter har indholdsstoffer, der nedsætter den biologiske nedbrydning. Dette begreb kan være misvisende, da der som udgangspunkt ikke er nogen træarter, der er selvimprægnerende.

Betegnelsen stammer primært fra ældre kilder og bygger på forsøg med træ, der er vokset under andre betingelser end det træ, som vi kan købe i dag. Nyere dokumentation for holdbarheden af disse træarter foreligger ikke.
HOLDBARHED OG TEST AF ROBINIETRÆ MV.
Venstre billedde viser ubehandlet lærketræsstolpe - efter 4 år i jordkontakt er den kraftigt nedbrudt. Billedde midte trykimprægneret stolpe i fyr. Splinttræet har opnået en større holdbarhed en kerneveddet. Billedde til højre - langtidsundersøgelse af træ i jord, hvor bl.a. nye trykimprægneringsmidler prøves.

Det er blevet udbredt at anvende lærketræ i jordkontakt til f.eks. hegnspæle, sandkasser og legestativer. Men denne træart klarer sig ikke godt i jordkontakt, hvis man forventer en holdbarhed på mere end 5 år jfr. figur 1.

Hvis det samtidig er en konstruktion, hvor der kan forekomme personskader ved brud, bør der anvendes andre træarter som f.eks. eg, robinie eller andre oversøiske træarter med dokumenteret holdbarhed.

Afprøvninger og erfaringer viser, at kernetræ af lærk har omtrent samme holdbarhed som kernetræ af fyr. Forskellen på de to træarter er, at en fyrrestamme kun indeholder omkring 50% kerneved, hvor en lærketræsstamme indeholder ca. 80%. Dette giver naturligvis en bedre naturlig holdbarhed af lærketræsemner, men dette gør den ikke til en selvimprægnerende træart.

Overfladebehandling
Visse steder anvendes en overfladebehandling på den del af træet, der skal i jorden. Denne overfladebehandling kan være grundingsprodukter eller tjæreholdige produkter.

Dette har desværre ikke den store effekt, da de fleste af de biocidprodukter, der er i handelen, nedbrydes ved jordkontakt. Desuden findes der i øjeblikket ikke nogen overfladebehandlingsprodukter, der er godkendt til anvendelse i jordkontakt. Borholdige produkter forsvinder ud af træet med vandet (diffunderer ud), og de kobberholdige produkter vil ikke trænge længere ind i træet end et par millimeter. Da det ofte er i svindrevnerne, at den biologiske nedbrydning starter, vil disse overfladebehandlingsprodukter ikke have nogen effekt.

Desuden skal man være opmærksom på, at den biologiske aktivitet i jorden kan variere meget fra lokalitet til lokalitet – sågar fra meter til meter. Så man kan risikere, at træet nogle steder holder væsentligt kortere tid end forventet.

Trykimprægnering
Trykimprægneret træ er ikke det samme i dag som for 20 år siden. Trykimprægneringsmidlerne arsen og krom er blevet forbudt at anvende på imprægneringsanlæg i Danmark, og det er heller ikke længere tilladt at anvende tinholdige midler til vakuumimprægnering. Danmark har generelt været foregangsland for at sætte miljøbevidsthed og effektivitet i højsædet på træbeskyttelsesområdet. Vi har derfor i Danmark udviklet midler, der miljømæssigt er mere forsvarlige at anvende. Men vi må ikke hindre import af trykimprægneret træ fra andre lande, hvor mindre miljøvenlige midler anvendes.

Når trykimprægneret træ skal anvendes i jordkontakt, bør der kun anvendes træ, der er mærket enten efter gældende standarder som de nordiske NTR regler eller den europæiske standard EN 351.

Træ anvendt i jordkontakt skal være imprægneret til NTR imprægneringsklasse A. Det svarer til indtrængningsklasse P8 i EN 351-1 for risikoklasse 4 (jordkontakt). På den måde er det sikret, at mængden af biocider er afstemt til anvendelsen. Der må ikke anvendes træ imprægneret til andre klasser. Det er kun træarterne fyr og gran, der er godkendt til trykimprægnering af NTR i klasse A.

Ifølge EN 350-2 er både lærk, douglas og gran svært imprægnerbare. Det betyder, at trykimprægneringsvæsken har vanskeligt ved at trænge ind i splinttræet. Lærk, douglas og gran har alle en meget lille splintdel, hvorfor trykimprægneringen ikke trænger særligt langt ind i træet.

Der er i dag kun få produkter, der er godkendt til imprægnering i klasse A, og alle indeholder kobber, triazoler og bor. Man skal desuden være opmærksom på, at trykimprægneret træ ifølge NTR godt må skæres eller afkortes, hvis det bliver efterbehandlet.

Men der findes p.t. ikke nogle produkter på markedet, der er godkendt af Miljøstyrelsen til anvendelse i jordkontakt. Det kan derfor ikke anbefales at skære eller afkorte i de dele, der skal i jordkontakt.

Ved anvendelse af trykimprægnerede stolper i jordkontakt skal man være opmærksom på, at splintveddet opnår en større holdbarhed en kerneveddet. Det betyder, at en nedbrydning af træet vil ske inde i stammen og vil derfor ikke altid være til at registrere visuelt.

Sikkerhed og levetidsvurdering
Generelt skal man tænke sig grundigt om, når træ anvendes i jordkontakt, og man bør nøje overveje sikkerheden i forhold til den anvendte konstruktion. Kan der forekomme personskade ved brud, skal man med jævne mellemrum gennemgå træets tilstand.

Grundlæggende bør man vælge en træart med en høj densitet (hårdttræ), store dimensioner og indholdsstoffer mod trænedbrydende svampe.

Den bedste løsning er helt at undgå at nedgrave træet i jorden, men i stedet at anvende f.eks. stolpesko eller lignende konstruktive tiltag.

Ved valg af træ til konstruktionerne, skal der tages stilling og hensyn til:

Træartens naturlige holdbarhed
Trækvalitet
Splinttræ har ingen holdbarhed i jord
Imprægnering
Vedligeholdelsesinterval
Anvendelse og påvirkningers karakter
Mulighed for personskade ved uventet brud
Mulighed for konstruktiv træbeskyttelse, f.eks. stolpesko
Tykke dimensioner holder længere og bedre end tynde
Overfladebehandling
Ønsket funktionstid
De vigtigste standarder
Brugen af fælles, velgennemtænkte standarder giver den professionelle træbruger en mulighed for at overskue den omfangsrige viden om disse ting. Samtidig giver standarderne en fælles europæisk måleskala for holdbarhed, påvirkning af træet osv. Det gør det nemmere at vurdere og beskrive de forskellige træprodukter og deres anvendelse på tværs af landegrænserne.

DS/EN 335 Træ og træbaserede materialers holdbarhed - Definitioner af risikoklasser for biologisk nedbrydning.
DS/EN 350 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter - Naturlig holdbarhed af massivt træ.
DS/EN 351 Prøvetagning af imprægneret træ
DS/EN 460 Træ og træbaserede produkters holdbarhed - Naturlig holdbarhed for massivt træ. Vejledning til holdbarhedskrav for træ i forhold til risikoklasser.
DS/EN 599 Biologisk prøvning af imprægneringsmidler
ENV 807 Træbeskyttelsesmidler. Bestemmelse af forebyggende effektivitet mod soft rot svampe og mikroorganismer i jord
DS/EN 927-1 Træbeskyttelsesmidler og malingssystemer til udendørs træ
NTR Dokument 1 Nordiske træbeskyttelsesklasser
NTR Dokument 2 Nordiske regler for godkendelse af midler til industriel træimprægnering
NTR Dokument 3 Nordiske regler for kvalitetskontrol og mærkning af imprægneret træ.

For yderligere information kontakt
Berit Lindegaard
Email: berit.lindegaard@teknologisk.dk
Telefon: +45 72 20 23 14
Kilde - Frederikshavns kommune´s hjemmeside

Der findes alternativer til trykimprægneret træ!

Mange bruger trykimprægneret træ når der f.eks. skal bygges carporte, redskabsskure og legeredskaber. Men det er slet ikke nødvendigt. Træ der ikke er imprægneret, er ofte lige så godt. Træarter som eg, teak, thuja og western red ceder har en god naturlig holdbarhed - også i kontakt med jord. Hvis det du bygger ikke har jordkontakt, er der normalt ingen grund til at bruge trykimprægneret træ, her kan det fint erstattes med f.eks. gran, fyr eller lærk.

Imprægneret træ.
Imprægnering er en kemisk behandling, der forøger træets levetid væsentligt. Imprægneret træ kan indeholde en række miljøbelastende stoffer som f.eks. chrom, kobber, arsen, tin, borater og kreosot. Det er i dag forbudt at sælge og bruge træ, der er imprægneret med kreosot og arsen. Både kreosot og arsen menes at være kræftfremkaldende, og arsen kan desuden forårsage akut og kronisk forgiftning. Chrom- og kreosotimprægneret træ må ikke produceres i Danmark, men må dog fortsat importeres og forhandles.

Brug imprægneret træ korrekt.
Kan du ikke undgå at bruge imprægneret træ, skal du kikke efter mærkningen. Der skal stå NRT på enden af træet. Det er træbranchens egen kontrolordning, som skulle garanterer at det ikke indeholder forbudte stoffer. Godkendelsen betyder ikke, at de anvendte midler er uskadelige, men sundheds- og miljørisikoen er fundet acceptabel. Anvendelsen af trykimprægneret træ betyder dog under alle omstændigheder en større miljøbelastning, end hvis vi vælger uimprægneret træ med en god naturlig holdbarhed.
Imprægneret træ bør kun bruges til f.eks. stolper der skal nedgraves i jord og andre særlig udsatte steder i byggeriet. Og det er faktisk slet ikke så holdbart som vi tror. En stolpe i imprægneret træ i jord kan kun holde i 20 år ifølge Træbranchens Oplysningsråd. En stolpe i Robinia træ i jord holder i 35-40 år - uden imprægnering. Almindelig gran der ikke har jordkontakt kan holde i 100 år! Der er således ingen grund til at bygge en carport af imprægneret træ.
Derudover fraråder Miljøstyrelsen brug af imprægneret træ på legepladser og i legeredskaber. Og husk at det er forbudt af afbrænde imprægneret træ selv.

Imprægneret træ er miljøfarligt affald og skal afleveres på genbrugspladsen. I øjeblikket deponeres det trykimprægnerede træ, mens der arbejdes på at udvikle nye teknologier til behandlingen af træet, så miljøbelastningen bliver mindre ved destruktion.

Brug træets naturlige holdbarhed.
Træ har en naturlig holdbarhed, og forskellige træarter kan med forskellige levetider modstå påvirkninger fra både jord, vand og luft.
Det er vigtigt at vælge kernetræ - dvs. den del af træet, som kommer fra den inderste del af stammen. Det er langt mere holdbart end splitvedet, som stammer fra den yderste del af træet.

Forventet holdbarhed for kernetræ fra udvalgte træarter i kontakt med jord

Mindre end 5 års holdbarhed: Ask - Bøg - Birk - El - Poppel.

5 - 10 års holdbarhed: Elm - Rødgran - Skovfyr - Douglas.

10 - 15 års holdbarhed: Lærk - Thuja - Cypres.

15 - 25 års holdbarhed: Eg - Western Red Cedar - Robinia (36 år)

Konstruktiv træbeskyttelse:
Konstruktiv træbeskyttelse betyder at man beskytter konstruktionen mod klimapåvirkninger og man bruger de forskellige træarter rigtigt. Prøv at følge følgende retningslinier:

Undgå så vidt muligt, at træet får kontakt med jord og vand. Carporte, legehuse, redskabsrum mm. kan bygges uden jordkontakt ved at placere stolperne på en pælesko af stål eller på en betonfod med indstøbt anker. Vær i denne forbindelse opmærksom på ekstra afstivning af konstruktionen.

Facader og hegn holdes fri af jord og vegetation.

Hold træet tørt, beskyt det mod regn og led vandet væk - f.eks. med tagudhæng eller overdækning.

Beskyt endestykker og opadvendte flader med dækbrædder, skrå afskæringer eller endefladeforsejling med træbeskyttelse.

Sørg for tætte samlinger mellem konstruktionerne, så snavs og vand ikke kan trænge ind.

Sørg for ordentlig ventilation af træværket.

Hvad skal man vælge?
Der er ingen tvivl om, at imprægneret træ bl.a. er populært, fordi det er en billig og effektiv løsning. De mere miljøvenlig træarter med en god naturlig holdbarhed koster i dag lidt mere, og der er i øjeblikket et begrænset udbud af dem.
De er også lidt mere besværlige, fordi de kræver mere vedligeholdelse og jævnlige eftersyn af konstruktionerne. Men til gengæld sparer vi os selv og miljøet for en række skadelige stoffer, som er svære at bortskaffe.

Yderligere information
Du kan få yderligere information om emnet hos Grøn Guide Hanne Lauritsen
på telefon 96225441 eller email: hla@frederikshavn.dk

Kilde: "Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer" af Miljøstyrelsen og Træbranchens Oplysningsråd.
Kreditværdighed tripple A
CHECK Pris - Pæle - Stolper-Sveller - Brædder - Plantekummer - Havemøbler - Solsejl - Lev. betingelser
NYHEDSBREV: Tilmeld her Special tilbud på ROBINIE - havemøbler, haveting, træpæle mv. - Udstillinger
Kort om Firmaet SkovTrup CVR. nr. 26563925 - Tlf. 98.548767 :
SkovTrup blev startet i år 2002 og har siden da haft en stabil og positiv fremgang gennem alle årene.
I år 2008 & 09 lykkedes det SkovTrup at blive Gazelle virksomhed med en kreditværdighed AAA fra D&B.
Godkendt til handel med det offentlige
Nyhed - Nordjysk Træspecialist vil øge konkurrenceevnen - Læs hele PRESSEMEDDELELSE om SkovTrup her!
Nyheder fra SkovTrup. Klik på billeder for info.


SkovTrup Shop


Sneglehegn


Plantetønder


Træfliser


Gyngestativ

Restlager - Klik her for gode tilbud
 
 
 

Chat - Email

Pæle til hegn, pergola, gyngestativ mv. Kvartpæle afbarket
Halvpæle afbarket
Helpæle afbarket
Splintfri halvpæle
Splintfri pæle pudset
Helpæle cyl. fræste
Gyngedele - Tilbehør
Rafter med bark

Træ til terrasse/højbede træfliser/befæstigelse
Terrassebrædder
Reglar - Vanger
Savede brædder
Kalmar brædder
Stolper - Pullerter
Egetræ - Tømmer
Lærketræ - Savet
Højbede - Sveller
Prismer - Blokvare
Træfliser - Træolie
Tækkespån til tag
Skruer - Rustfri A2

Havemøbler, træbadekar og vinreol
Træ Havemøbler
Cafesæt - Stål - Træ
Blomster Havebænk
Havesofa - Polster
Hængesofa - Køje
Træbadekar - Ovn
Trækar plantetønde
Vinreoler i træ
Træfigurer
Legeplads Redskaber

Plantekasser og Blomsterkasser
Plantekasse 45x85
Plantekasse 45x165
Plantekasse 85x85
Plantekasse 85x165
Sekskantede D90cm
Sekskantede D120cm
Sekskantede D170cm
SkovTrup Plus Højbed

Restlager af Sol-Sejl
Trekant sejl
Firkant sejl
Drage sejl
Special sejl
Pæle og Montage dele
Restlager af Sol-Sejl

Bordplader - gulvplanker
Bordplader i Birketræ
Bordplader i Robinietræ
Gulvplanker i Douglas
Gulvplanker i Egetræ